Om Johanne Schmidt-Nielsen

  • Født den 22. februar 1984
  • BA i socialvidenskab, Roskilde Universitetscenter
  • Medlem af Folketinget for Enhedslisten
  • Spidskandidat for Enhedslisten i Københavns Storkreds
Johanne voksede op med sin mor i bofællesskabet Drejerbakken på Fyn. 12 år gammel meldte hun sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Det var først og fremmest kampen mod ulighed, der drev Johanne ind i politik. Helt konkret i det nære, hvor hun oplevede klassekammerater, som aldrig fik en reel chance i folkeskolen. Men Johanne fandt hurtigt ud af, at hun var langt mere venstreorienteret end Socialdemokraterne. Som 15-årig meldte hun sig derfor ud igen og siden har Johanne været aktiv i og omkring Enhedslisten. 
 
I 2002 fik Johanne sit første tillidshverv som næstformand for gymnasieeleverne i DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning). Herefter arbejdede hun som pædagogmedhjælper på Frederiksberg. Johanne blev hurtig valgt som tillidsrepræsentant for medhjælperne i børnehaven og senere som fællestillidsrepræsentant for alle pædagogmedhjælpere i Frederiksberg kommune.
 

Johanne i Folketinget 

Johanne Schmidt-Nielsen blev valgt til Enhedslistens hovedbestyrelse i 2006. Og i 2007 blev hun partiets spidskandidat i København. Under valgkampen i november 2007 deltog hun som den yngste deltager nogensinde i en partilederrunde. Johanne blev valgt i folketinget i 2007 med næsten 9000 personlige stemmer. I 2009 blev hun Enhedslistens første politiske ordfører. Johanne fik desuden ordførerskaber for ligestilling, uddannelse, forskning, indfødsret, udlændinge og integration samt kirke.
 
Især udlændingeområdet har fyldt meget i Johannes arbejde i Folketinget. I sommeren 2009 fik Johanne sit politiske gennembrud i forbindelse med sagen om de irakiske flygtninge i Brorsons Kirken. Johanne afslørede bl.a., at Birthe Rønn Hornbech havde hemmeligholdt centrale dele af hjemsendelsesaftalen mellem Danmark og Irak.
 
Et par år senere var Johanne stærkt medvirkende til, at samme minister, Birthe Rønn Hornbech, måtte gå af. Den konkrete anledning var sagen om de unge statsløse palæstinensere, som var blevet snydt for statsborgerskab, Efter adskillige samråd og spørgsmål til ministeren kom det frem, at Integrationsministeriet i årevis havde kendt til en konvention, som gav de unge statsløse palæstinensere ret til statsborgerskab, men alligevel lod den ulovlige praksis fortsætte. Konsekvensen blev, at statsministeren måtte be Birthe Rønn Hornbech om at gå af som minister.